Løb og mountainbiking

Nordskoven er midtpunktet for en aktiv ferie i Silkeborg, både for løbere, mountainbike ryttere, og dem der gerne vil lufte vandreskoene.

På den anden side af vejen, blot 50-100 meter fra indkørslen til vores plads ligger Nordskoven, en af Danmarks mest populære skovområder, når det kommer til løb og mountainbiking (MTB).

Hvis I ønsker en aktive ferie i Silkeborg, er Silkeborg Sø Camping & Feriehuse et oplagt udgangspunkt, da vi grænser op til både sø og skov. Norskoven byder på udfordrende ruter for både løbere og mountainbike kørere.

Mountainbiking i Nordskoven

Nordskoven tilbyder nogle af Danmarks mest populære og udfordrende mountainbike ruter, og de ca. 23 km ruteforløb er flere gang blevet brugt til større løb. Ruteforløbet er opdelt i tre sværhedsgrader, hhv. blå, rød og sort.

Den blå rute
Den blå rute er den letteste af de tre, og udgør 13,3 km af det samlede ruteforløb. Selvom ruten betragtes som den letteste, byder den dog på flere udfordrende passager.

Den røde rute
Den røde rute udgør 6,5 km af det samlede ruteforløb, og henvender sig til den øvede MTB rytter. Ruten blander sig flere steder med den blå rute, men skiller sig løbende ud ved at give rytteren nogle mere teknisk krævende passager.

Den sorte rute
Den sorte rute er skovens mest tekniske. Denne rute udgør 2,1 km af det samlede ruteforløb, og henvender sig til den absolut øvede rytter. På ruten vil der ofte forekomme switchbacks eller stejle passager, der kan bruges i træningssituationer.

Nordskoven byder også på et 10 ha stort træningsområde, hvor det er tilladt at køre udenfor afmærkede stier og ruter. Vær dog opmærksom på at der gælder visse retningslinjer for mountainbiking i Norskoven. Du kan læse mere om disse i Naturstyrelsens mountainbike brochure, som I her kan downloade i en pdf udgave. Brochuren indeholder også et kort over de enkelte ruter med indtegnet højdeprofil.

I kan også se en række videoer af ruterne og terrænet i Nordskoven, ved at følge denne søgning på YouTube.

Uddrag fra kilde: "På mountainbike i Nordskoven Silkeborg", udgivet af Naturstyrelsen.

Løb i Nordskoven

Nordskoven er også et oplagt sted at teste konditionen, både for erfarne og mindre erfarne løbere. Nordskoven byder på både flade og meget kuperede ruter, der kan sætte selv en trænet løber på prøve. I denne brochure fra Naturstyrelsen kan I se et udførligt kort over hele Nordskoven og det omkringliggende område. Hvis I ønsker en særlig løbemæssig udfordring, er både områder og stier i forbindelse med mountainbike ruterne et oplagt sted at planlægge sin løbetur.

Guidede løbeture i Nordskoven arrangeres af MW Running, såfremt I selv tager kontakt til dem. Her kan I se en video fra TV2 Østjylland omkring initiativet.

Vi glæder os meget til at byde jer velkommen til en aktive ferie på Silkeborg Sø Camping & Feriehuse. Husk cyklen og løbeskoene :)

Priser gældende hele året

7. april - 22. oktober
Leje af højtryksrenser til rengøring af MTB20 DKK
Parkering og bad for MTB gæster der ikke bor hos os50 DKK
Aflåsning af cyklerGratis

Har du set vores andre aktiviteter?

Vi har meget at byde på hos Silkeborg Sø Camping & Feriehuse. Tryk herunder, og læs om alle vores aktiviteter.